Psykologer og terapeuter i Lyngby
Find din behander i Resonanshuset

Aut. Psykolog
Maja Nielsson
Uddannet 1997 fra Københavns universitet og University of California, Los Angeles. Jeg arbejder især med forældre og småbørn ud fra en tilknytnings teoretisk forståelse, så forældre kan blive opmærksomme på alt det gode de gør som forældre, men også hvad der står i vejen for forældreskabet. Desuden arbejder jeg med unge og par problematikker. Jeg taler flydende engelsk, mit arbejde som terapeut på engelsk kan jeg godt bistå med.
Kropsterapeut
Pernille Ovesen
Jeg hedder Pernille Ovesen, og jeg er RAB-godkendt Manuvision traume-behandler og Manuvision kropsterapeut. Det er kroppen, der bærer alt det, der har været svært for os - uanset om det er traumatiske oplevelser, stress, angst eller svære følelser. Du mærker det bl.a. som spændinger i kroppen, uro i kroppen, smerter, søvnbesvær og overfladisk vejrtrækning. Jeg arbejder med din krop, både i traumebehandling og kropsterapi, for at hjælpe din krop med at give slip på det, som den har båret. Det gør jeg gennem en nænsomt kropsbehandling, der bringer nervesystemet i ro, afspænder kroppen og styrker din vejrtrækning. Du begynder at mærke din krop igen. Jeg hjælper dig at opleve, at du også kan være i det, som du mærker - og at du gennem kroppen kan give slip på det svære, der engang var. Jeg ser hver dag med mine klienter, hvordan det terapeutiske arbejde med kroppen øger livskvaliteten, både fordi kroppen bliver meget rarere at leve i - og fordi de ressourcer og potentiale, der er i os alle, får meget mere plads til at udfolde sig. Det er min motivation hver dag i min klinik.
Autoriseret klinisk psykolog (cand.psych.aut.)
Henriette Gottschalck Vigh
Jeg er Psykolog med mere end 20 års erfaring med at hjælpe sårbare gravide og spædbarnsforældre, herunder fertilitetsproblematikker, graviditetsforløb, fødselstraumer samt efterfødselsreaktioner. Jeg arbejder ud fra et tilknytningsteoretisk, neuroaffektivt og compassionfokuseret mindset. Jeg er på vej mod specialist i klinisk psykoterapi med speciale i compassionfokuseret terapi. Og jeg tilbyder desuden supervision i perinatale problematikker.
Audiologopæd, hjernerystelsesvejleder & foredragsholder
Lea Provstgaard Larsen
Jeg er uddannet cand.mag. i audiologopædi fra Københavns Universitet i 2008. Jeg har mange års erfaring med hjerneskaderehabilitering fra både neurologiske hospitalsafdelinger i København og fra kommunikationscentret CSV. Siden 2016 har jeg specialiseret mig i rådgivning og vejledning af hjernerystelsesramte og pårørende. Jeg har også forløb med mennesker, som er ramt af senfølger, hjernetræthed og/eller kognitive problemer efter fx covid-19, piskesmæld, meningitis, apopleksi, kroniske smerter, svær stress, angst eller lignende. Jeg brænder for dette arbejde og for at videregive alle de gode råd og tilgange, som kan hjælpe ramte og deres familier godt igennem hjernerystelse og lignende udfordringer. I 2023 udgav jeg derfor bogen Kort & godt om Hjernerystelse sammen med neuropsykolog Anja Ida Hansen. Der er så meget, man kan gøre, men det er altid en individuel vurdering, hvad den enkelte har brug for. Jeg lægger derfor vægt på at lytte til din historie, dit symptombillede og til, hvad der ellers fylder i dit liv. Det er også vigtigt for mig at forstå dig som person og forstå, hvad der motiverer dig. Hvad der giver dit liv indhold og mening. Ud fra dette og i samarbejde med dig tilrettelægger jeg min vejledning, så du bliver hjulpet til at håndtere og mindske dine symptomer og får mere energi i hverdagen. Det er altid en længere proces, og sammen finder vi de redskaber og det fokus, som øger din livskvalitet og giver din hjerne mulighed for at restituere. Jeg vejleder også om behandling af krop, syn, balance, lydfølsomhed mv. og hjælper dig med at finde den rette behandler, hvis det er relevant. Jeg anvender redskaber fra kognitiv terapi, primært ACT og metakognitiv terapi, samt Mindfulness og redskaber fra den Motiverende Samtale, når det giver mening i samtalerne. Jeg har også et stort fokus på Energiforvaltning og holder ofte kurser om dette for både ramte, pårørende og fagfolk. Hvis du har hjernerystelse eller lignende udfordringer, så tøv ikke med at kontakte mig for en uforpligtende snak. Jeg kan tilbyde tider om tirsdagen og onsdagen samt efter behov de øvrige dage på ugen inkl. weekend. Jeg har ofte samtaler pr. telefon, så du kan spare transporten og kan sidde i dine egne omgivelser eller på arbejdspladsen. Kontakt mig på SMS, e-mail eller læg en besked, så ringer jeg dig op.
+ 45 29 27 27 78

Aut. Psykolog og specialist i psykoterapi
Lisbeth Lassen
Psykolog Lisbeth Lassen. Jeg er uddannet Cand. Psych. fra Københavns Universitet i 1988, autoriseret af Psykolognævnet og specialist i psykoterapi og supervision. Jeg har mange års erfaring med individuel terapi til voksne og unge, forældrerådgivning og supervision af profesionelle. Jeg lægger vægt på at samarbejde med klienten med en åben og respektfuld holdning. Vi arbejder med det, der er vigtigt for dig i en tryg og tillidsfuld atmosfære. Jeg bruger forskellige terapeutiske tilgange i mit arbejde alt efter hvilken problematik og person, der er tale om, f.eks. kognitive, systemisk, psykodynamiske og hypnoterapeutiske metoder. Jeg kan tilbyde tider om onsdagen, og kan kontaktes på telefon. Læg evt en besked, så ringer jeg dig op
Aut. Psykolog
Mie Larsen
Jeg har 18 års erfaring som psykolog med videreuddannelse indenfor kognitiv terapi, metakognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy(ACT) og Eye Movement Desensitization and Reprocessing(EMDR).
Aut. Psykolog
Rune Potoker
Hos mig vil du møde et terapeutisk rum, hvor du bliver mødt med tillid, omsorg og respekt for den du er og de erfaringer du bringer med dig. Jeg gør mig umage med at skabe en tryg ramme, så du kan få mest muligt ud af vores samtaler.
Psykoterapeut, MPF
Anette Gudum
Jeg er uddannet og eksamineret fra Academy Copenhagen og praktiserer integrativ psykoterapi med afsæt i den oplevelsesorienterede tilgang. I terapien hos mig tager vi udgangspunkt i det, der fylder hos dig her og nu og undersøger det ved at "gøre det levende" i terapirummet. Jeg støtter dig til at gå ind i oplevelsen, mærke dine sansninger og følelser og danne mening i det, du oplever. På den måde får du nye erkendelser og en dybere indsigt i dig selv. Og herfra kan forandringerne ske. Jeg arbejder bredt med psykisk lidelse og livskriser hos unge og voksne og har især erfaring i at arbejde med: Spiseforstyrrelser og træningsafhængighed Angst (i forskellige former) Sorg og livskriser Støtte til forældre med børn i psykisk mistrivsel
Aut. psykolog
Emilie Agerbo Rasmussen
Jeg hjælper primært mennesker, som er ramt af stress, depression og angst. Derudover hjælper jeg ofte med problemstillinger omkring selvværd, relationelle udfordringer og ensomhed. Hos mig vil du blive set, hørt og forstået i din historie, og vi vil sammen finde ud af, hvordan du kan komme til at stå bedre i dit liv. Jeg er altid meget opmærksom på, om vi arbejder med netop dét, der fylder og giver mening for dig - så vi får brugt tiden bedst. Jeg ser frem til at høre fra dig.






