top of page

Resonanshuset

Lyngby Psykolog og Behandlerhus

About

Velkommen

​

I Resonanshuset er psykologer, psykoterapeuter og kropsterapeuter under samme tag. Vi byder folk indenfor i huset i Lyngby med et åbent sind og møder mennesket, hvor det befinder sig i tilværelsen. Den vigtigste faktor i forløbet er tillid, tryghed og gensidig respekt: At blive set som det menneske man er. Forløbet leder til større velvære og selvindsigt, og hjælper til at leve et virksomt liv i balance. Resonanshuset indeholder forskellige rum med forskellige tilbud. Der er en bred faglig profil, der omfavner udfordringerne livet indeholder. Vi bestræber os på at lave det bedste tilbud til den enkelte i trygge rammer, der skaber en tillidsfuld og positiv relation mellem individ og Resonanshuset. Døren er altid åben i Lyngby.

IMG_0003.JPEG

Terapeuter

Find en psykolog eller kropsterapeut i Lyngby, der kan hjælpe dig videre i dag.

Aut. Psykolog

Rune Portoker

28 87 79 66

Treatment

Vi er eksperter i behandling af angst, depression, traumer og parterapi

Angst

Bekymrer du dig meget og føler, at tingene kan gå helt galt, og undgår du måske visse situationer? Angst er en almindelig erfaring, som i en eller anden grad erfares af alle mennesker i løbet af deres liv. Men når angsten begynder at begrænse vores livsudfoldelse, bliver den et problem. Måske oplever du, at din krop pludseligt og tilsyneladende uden grund reagerer med svedeture, koldsved og svimmelhed, eller måske har du en overdreven angst for situationer, steder eller forestillinger. I så fald er det en god ide at søge professionel hjælp. Mange oplever igennem et forløb at lære angsten at kende og erfarer, at angsten ikke bare er en fjende, men at den har en vigtig besked til os, vi med fordel kan lytte til. Når vi lærer dette, bliver angsten gradvist omdannet fra et ubehageligt symptom til en mulighed for et mere positivt selvforhold.

Depression

Føler du dig trist og modløs? Har du tabt passion og lyst i livet, og skifter du måske mellem at flygte ind i en dårlig vane, og skammer dig over, at du ikke kan tage dig sammen? Depression er ofte et signal om, at vi har forsøgt at løse det samme problem på den samme måde for længe, og at det er på tide at tage et nyt perspektiv på livet. Måske har du befundet dig under for stort pres for længe, måske har du lige så stille givet køb på noget, der var vigtigt for dig, eller måske det er svære oplevelser fra fortiden, der presser sig på og kræver opmærksomhed. En depression viser sig ofte ved et forstyrret søvnmønster, dystre tanker og lavt selvværd. Mange bliver enten kede af det eller vrede og isolerer sig og begynder måske at drikke mere alkohol, ryge hash, spille computerspil, eller andet, der kan distrahere en fra svære tanker og følelser. Det er vigtigt at søge hjælp hurtigt og undgå at komme ind i en selvbekræftende spiral af negative tanker, følelser og adfærd.

Stress

De første tegn på, at du har været under for stort press for længe, er ofte anspændthed, hjertebanken, hoved og -mavepine, vrede, irritabilitet og dårlig søvn. Bliver stress mere alvorlig kan det gå ud over evnen til at huske. Det kan resultere i vredesudbrud og give uforklarlige smerter i kroppen og endda blødninger og sygdom. Mange bruger stimulanser til at koble fra, som yderligere kan blive et problem i sig selv i form af misbrug. Det er vigtigt at søge behandling, da stress kan udvikle sig til angst og depression, hvis der ikke tages hånd om det.

Stress kan være koblet til svære livssituationer såsom: En presset arbejdssituation, skilsmisse, sygdom i familien etc.

Parterapi

Det er udfordrende at være i et parforhold, i det som mange beskriver som et præstationssamfund. Med store individuelle krav til selvudvikling, karriere, forældreidealer osv. er det ofte vanskeligt at opretholde den konstruktive kommunikation og det nære og kærlige bånd mellem en selv og ens partner. Mennesker udvikler sig i forskellige tempi, så det kan være svært, når man ikke “følges ad” i et parforhold. Det kan være gavnligt at forebygge store parforholdskriser og gennem parterapi udvikle konstruktiv kommunikation og et bæredygtigt fælles sprog.

Nogle parforhold er kommet så lang ind i en svær periode, at det kan være næsten umuligt at se klart. Valgene, omkring hvad der skal ske, er store og vanskelige og kan opleves måske nærmest umulige. I disse tilfælde kan det være hjælpsomt at få psykologisk støtte, som gennem fagligt strukturerede samtaler har til formål til at hjælpe parforholdets håndtering krisen.

Traume

Når mennesker oplever situationer, der virker voldsomme, uforståelige og måske ligefrem skamfulde, kan de sætte sig fast i vores system, som både psykiske og kropslige reaktioner. Forskellige slags oplevelser kan overvælde os og være svære at gøre sig fri af. Det kan være et voldeligt overfald, en ulykke, længerevarende sygdom, alvorlige problemer i familien eller på arbejdspladsen. Fælles for de situationer, der kan udvikle sig til en traumereaktion, er ofte en form for voldsomhed kombineret med en følelse af magtesløshed, eller at have været tvunget til at give køb på sin integritet. Symptomer på traume kan blandt andet være søvnbesvær, irritabilitet og vrede, koncentrationsbesvær, tristhed, nervøsitet og hyperopmærksomhed. Nogle kan slet ikke huske, hvad der er sket, mens andre ikke kan ryste oplevelsen af sig og kredser om det i ubehagelige tanker og drømme. Tit er det også som om oplevelsen sidder i kroppen, eller kroppen er låst, og mange oplever især smerter og maveproblemer. Det er ofte særligt effektivt at kombinere kropsterapi og psykologsamtaler, når man skal arbejde sig ud af en traumatiserende oplevelse.

Kropsterapi

Følelser sidder også i kroppen. Derfor kan afspænding og øget opmærksomhed på kroppen være gavnlig for individet.

Arbejder med at forbinder krop og psyke. Gennem fysiske greb og åndedrætsarbejde åbnes der for følelsemæssige blokeringer, så de bliver tilgængelige for bevidstheden.

bottom of page